Trin for Trin af Proust inde i Knausgård

ProcessBanner!

I år 2015 satte jeg mig for at læse Karl Ove Knausgårds romanprojekt ‘Min Kamp’. Det skulle vise sig at være min hidtil største læseoplevelse overhovedet. For helvede, hvor kan den nordmand noget med sproget, han kan få hverdagsagtige, kedelige, livløse situationer, hvor han skifter ble på sin datter eller hælder cornflakes i en skål, til at virke ægte, autentiske og nærværende. 

Og når jeg engang i mellem anbefaler bøgerne, siger folk: “Hvad handler de om?” og jeg svarer ofte: “Om ingenting.”

Hvorefter jeg tilføjer, at de handler om hovedpersonens liv, men at han ikke har levet noget bemærkelsesværdigt liv, tværtimod fuldstændigt almindeligt, med op- og nedture, skuffelser og små triumfer, flytninger rundt omkring i Norge og til Sverige.

Et par af romanerne (af de seks) foregår i Sverige, og der fortæller han om sit nutidige liv, hvor det især er interessant at høre om det feministiske, politisk korrekte Sverige og hvordan livet som mand i 30’erne er derovre. Bøgerne fortæller en hel mands liv, sårbart og ærligt, ned til mindste detalje fortæller han om sit eget liv og menneskene i det. Og netop ærligheden omkring hans pårørende har stillet spørgsmålstegn ved, hvor meget man kan tillade sig at skrive om andre mennesker.

Det er nok unfair at påstå, at Proust befinder sig inden i Knausgård, men projektet ‘Min Kamp’ minder på mange måder om Proust’s roman-serie på 12 Bind med navnet “På Sporet af Den Fortabte Tid.” Det er den længste roman i verden, i øvrigt. Knausgårds projekt minder om det, ved dets ambitiøse længde på over 3,500 sider om tilsyneladende ingenting. Flere passager handler som sagt om hverdagslivet uden den store action. Nu har jeg kun læst halvdelen af Swanns Verden (første Bind i Proust’ romanserie), og her ser man også forfatterens trang til at smøre tykt på i detaljeopbygningen og bare skrive, skrive og skrive om alt og intet.

Jeg skal ikke fremstå som en litteratur-kritiker, så tag mine betragtninger med et gran salt. Jeg tænkte primært, at det ville være sjovt at lave et portræt igen, og overvejede, hvordan jeg kunne twiste det lidt, både i motiv og udtryksform. 

STEP 1. Først tegnede jeg skitsen i hånden som set her.

ProustFirst

STEP 2. Derefter færdiggjorde jeg den i Illustrator med gradienter, former og meget andet sjov.

Knausgård1

Så der har vi ham. Proust, hils på Knausgård. Knausgård, du lever stadigvæk, så bliv med at skrive.