Illustrationer til Munchies

Illustrationer til LetsGain

Fra tynd til muskuløs

For lidt tid siden havde jeg fornøjelse af at udarbejde illustrationer for en række blogindlæg for Thomas, manden bag LetsGain. Formålet bag LetGains er at få tynde fyre i en buff tilstand vha. skræddersyede træningsforløb, kost- og træningsplaner.

Grundtanken bag tegningerne var at skabe en serie vektorbaserede illustrationer med samme gut, der var udsat for forskellige situationer og udfordringer i rejsen fra at være tynd som et sugerør til buff som The Rock i xXx. Stilen er enkel og grafisk på grænsen til pænt digital og figurerne har  ingen ansigter, for det er på mode ikke at vise ansigttræk og i stedet interagere med de omkringliggende elementer. Det giver et interessant klinisk look og flytter fokus hen imod hvad det egentligt handler om: massive gains (større muskler).

Jeg har selv været processen igennem. For 3-4 år siden spiste jeg store måltider tre gange om dagen og trænede 4-5 gange om ugen. Nu har jeg ikke løftet en vægtstang i over er år, og jeg er tyndere end Dan Turells spøgelse. Anyway. Det var sindssygt sjovt at få lov at udarbejde en række illustrationer og du kan se resultatet her.

Illustrationer om kost og træning

Design af ikoner

Foruden illustrationerne til blogindlæggene, fik jeg også til opgave at designe et ikon-sæt for henholdvis kostplan, træningsplan og træningsforløb. Det mest tricky er at finde metaforen, der bedst beskriver det, man kan gerne vil vise. For træningsforløb valgte jeg at illustrere en buff fyr – det appellerer til målet og ambitionen for målgruppen om større muskler, og peger mindst lige så meget mod det ultimative mål som en visualisering af eksempelvis en række dokumenter med titlen ‘kostplan’. Ikonerne er endnu mere forsimplede og flat design-ish end blogindlæggene for at fremme forståelse og skabe klarhed omkring budskabet.

Skitser fra projektet

Her et par indledende skitser fra projektet.

 

Illustrationer til bog om Digital Marketing

I sommer blev jeg tilbudt at tegne illustrationer til en bog om en bog om digital marketing. Jeg sagde yes, det bliver fedt, og så gik vi gang. Illustrationerne er simplificerede, ingen ansigtudtryk eller træk, inspireret af 30’ernes simple streg. Det var interessant at arbejde med en begrænset palette og opleve, hvordan det var muligt at genbruge forskellige elementer og indstillinger løbende gennem projektet. Det var også sindssygt lærerigt at få sparring og arbejde sammen med Art Director/torveholder og grafikeren, der layoutede bogen. Hvornår den er i trykken er jeg ikke sikker på, men her er en samling af arbejdet. En række af illustrationerne er fra den fysiske bog, andre fra blog-indlæg.

Illustrationer

Hvordan man rammer et ældre segment med sin markedsføring.

“Don’t boil the ocean” er et begreb man bruger, når man skal fordele sine markedsføringskroner.

Hvordan beregner man sin lead-værdi?

En rengøringsdame, der har gjort lidt ekstra ud af tjansen ved at servere kaffe og dertil hørende.

Den røde (orange) tråd går igennem målgruppe-analysen og tilbuddet på krydstogter med en Dan Bilzarian-lignende figur og kvinde på en yacht på vej til Seychellerne.

Nye sko?En mindre bogbutik gør brug af kreativ markedsføring i krigen mod den store supermarkedskæde til venstre.Cow and ca$h. Cash-cow. Man kunne naturligvis have visualiseret “dollars” med store sedler.Lækkert hår lige midt under beskuerens lup.Halvt fuldt eller halvt tomt? Ingen ved det.En ung digital specialist taler om virksomhedens DNA og taster løs på den obligatorisk MacBook.

Trin for Trin af Proust inde i Knausgård

ProcessBanner!

I år 2015 satte jeg mig for at læse Karl Ove Knausgårds romanprojekt ‘Min Kamp’. Det skulle vise sig at være min hidtil største læseoplevelse overhovedet. For helvede, hvor kan den nordmand noget med sproget, han kan få hverdagsagtige, kedelige, livløse situationer, hvor han skifter ble på sin datter eller hælder cornflakes i en skål, til at virke ægte, autentiske og nærværende. 

Og når jeg engang i mellem anbefaler bøgerne, siger folk: “Hvad handler de om?” og jeg svarer ofte: “Om ingenting.”

Hvorefter jeg tilføjer, at de handler om hovedpersonens liv, men at han ikke har levet noget bemærkelsesværdigt liv, tværtimod fuldstændigt almindeligt, med op- og nedture, skuffelser og små triumfer, flytninger rundt omkring i Norge og til Sverige.

Et par af romanerne (af de seks) foregår i Sverige, og der fortæller han om sit nutidige liv, hvor det især er interessant at høre om det feministiske, politisk korrekte Sverige og hvordan livet som mand i 30’erne er derovre. Bøgerne fortæller en hel mands liv, sårbart og ærligt, ned til mindste detalje fortæller han om sit eget liv og menneskene i det. Og netop ærligheden omkring hans pårørende har stillet spørgsmålstegn ved, hvor meget man kan tillade sig at skrive om andre mennesker.

Det er nok unfair at påstå, at Proust befinder sig inden i Knausgård, men projektet ‘Min Kamp’ minder på mange måder om Proust’s roman-serie på 12 Bind med navnet “På Sporet af Den Fortabte Tid.” Det er den længste roman i verden, i øvrigt. Knausgårds projekt minder om det, ved dets ambitiøse længde på over 3,500 sider om tilsyneladende ingenting. Flere passager handler som sagt om hverdagslivet uden den store action. Nu har jeg kun læst halvdelen af Swanns Verden (første Bind i Proust’ romanserie), og her ser man også forfatterens trang til at smøre tykt på i detaljeopbygningen og bare skrive, skrive og skrive om alt og intet.

Jeg skal ikke fremstå som en litteratur-kritiker, så tag mine betragtninger med et gran salt. Jeg tænkte primært, at det ville være sjovt at lave et portræt igen, og overvejede, hvordan jeg kunne twiste det lidt, både i motiv og udtryksform. 

STEP 1. Først tegnede jeg skitsen i hånden som set her.

ProustFirst

STEP 2. Derefter færdiggjorde jeg den i Illustrator med gradienter, former og meget andet sjov.

Knausgård1

Så der har vi ham. Proust, hils på Knausgård. Knausgård, du lever stadigvæk, så bliv med at skrive.